Attika og økonomien

Af Claus Follin Larsen, HD

Statistisk set har mere end 50% af den danske befolkning et lettere anstrengt forhold til enhver form for økonomiske talsammenstillinger og juridiske vendinger, og, hvis vi alene ser på kunstnere, er tallet givet en hel del højere. Sidstnævnte udsagn er ikke statistisk underbygget, og allerede nu er der sikkert et par læsere på vej i blækhuset for at stille følgende spørgsmål:

  1. Er du ude på at genere gruppen af kunstnere i almindelighed og forlagets medlemmer i særdeleshed?
  2. Skal alle være talekvilibrister og paragrafryttere?

Til første tænkte spørgsmål er svaret klart ”nej”, jeg har det fint med, at nogle maler, modellerer og skriver, mens andre beskæftiger sig med økonomi og jura – hvis vi alle beskæftigede os med det samme, ville vi dø af kedsomhed! Det er ikke altid jeg helt forstår meningen med et givet kunstværk, men det er ret beset ikke kunstnerens problem.

Til andet tænkte spørgsmål er svaret igen et ”nej”, men ikke helt så klart et ”nej” som det første. Den enkelte kunstner bør naturligvis kende de økonomiske betingelser under hvilke kunsten skal udfolde sig og de rettigheder og pligter der følger med.

For udgivere på Forlaget Attika er det endog særdeles vigtigt at kende betingelserne, for ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er der intet begrænsende element i Foreningen Forfatterforlaget Attikas vedtægter. De enkelte forfattere hæfter personligt og solidarisk for forlagets gæld – de enkelte forfattere er Forfatterforlaget Attika. For så vidt muligt at sikre mod aktualisering af den personlige hæftelse er der visse vedtægtsbestemte krav til økonomien og disse krav medfører, at vi i princippet kan tale om to gensidigt afhængige økonomiske led, nemlig Forlagets økonomi og forfatternes økonomi.

FORLAGETS ØKONOMI

vedtægterne fremgår

  1. at forlagets stamkapital udgør 30.000 kr.
  2. at forlægger via opkrævning af gebyr til dækning af fællesomkostninger skal foranledige stamkapitalen opretholdt
  3. at forlægger ikke må opkræve større gebyrer til dækning af fællesomkostninger end nødvendigt
  4. at forlægger skal holde sig inden for de af bestyrelsen givne budgetrammer

Punkterne 1, 2 og 4 er medtaget i vedtægterne for så vidt muligt at sikre mod aktualisering af den enkelte forfatters personlige hæftelse. Opretholdelse af en stamkapital af en given størrelse og forlæggers personlige ansvar for budgetrammerne er – sammen med en todeling af økonomien – en rimelig sikring af den enkelte forfatter.

Punkt 3 er medtaget i vedtægterne for at sikre, at der alene opkræves gebyr til dækning af fællesomkostninger i det omfang det er nødvendigt til sikring af stamkapitalen – der må ikke ske forøgelse af stamkapitalen via gebyropkrævning.

Den omtalte gebyropkrævning kræver et eksempel. Det forudsættes, at der er 50 værker i systemet:

Af eksemplet fremgår, at alle salgsindtægter (500.000 kr.) og alle direkte omkostninger (omkostninger direkte forbundet med salget af det enkelte værk, 100.000 kr.) overføres til de enkelte forfattere. Der resterer herefter fællesomkostninger på 70.000 kr. som også skal dækkes. Disse dækkes dels gennem et gebyr på 10% af salgsindtægterne (50.000 kr.) og dels gennem et restgebyr der beregnes som ((Fællesomkostninger i alt – gebyr på 10%) : antal værker), her ((70.000 – 50.000): 50).

Hele dette regnestykke medfører at periodens resultat overføres til forfatterne og Forlagets resultat er nul. Dette er i fuld overensstemmelse med vedtægterne som netop kræver, at der opkræves gebyrer, der er tilstrækkelige til at dække fællesomkostningerne, men heller ikke mere. Forlaget må ikke lave overskud ved at opkræve gebyrer hos de enkelte forfattere!

Det forhold at Forlaget Attikas resultat er nul er i fuld overensstemmelse med de tanker der ligger bag etableringen af Attika. Attika var fra starten tænkt som et non-profit foretagende, og det grundlag eksisterer den dag i dag. Når det alligevel er lykkedes at opbygge en stamkapital på 30.000 kr. skyldes det alene salg af værker som forlaget har fået forærende af de enkelte forfattere, modtagelse af kopieringsvederlag fra Copy-Dan samt modtagelse af forlagsafgifter i forbindelse med anvendelse af de af forlaget udgivne værker i antologier eller til lydbånd.

FORFATTERNES ØKONOMI

Den enkelte forfatter er såvel kunstnerisk som økonomisk ansvarlig for produktionen af et værk, når dette først er antaget til udgivelse. Såvel forlægger som forlagets konsulenter er naturligvis behjælpelige med råd om opsætning, omslag, oplagsstørrelse osv., men det er den enkelte forfatter som til syvende og sidst afgør disse forhold. Dette er en naturlig konsekvens af, at det er forfatteren selv der betaler opsætning og trykning af værket – hvis forfatteren trods gode råd om kun at trykke 400 eksemplarer alligevel vælger at trykke 1.000 eksemplarer er det den pågældendes egen opsparing det går ud over. De fleste forfattere er dog ganske lydhøre overfor gode råd – i hvert tilfælde i forbindelse med en eventuel senere udgivelse.

Økonomien i forbindelse med udgivelse af et værk bliver som følge af ovenstående meget afhængigt af forfatterens egne valg med hensyn til papirkvalitet, omslag, oplagsstørrelse mv., og for ikke at digte for meget er nedenfor vist en oversigt med fire værker udgivet i 2000.

LYRIK

Vi ser her noget der minder om en økonomisk katastrofte, idet forfatterens nettosalgsindtægt pr stk. (65 kr.) er mindre end trykkeprisen (116 kr.). Selv hvis hele oplaget skulle blive solgt, ville det pågældende værk stadig give et underskud på knap 18.000 kr.

Forfatterens har ellers valgt rigtigt med det meget begrænsede oplag – lyrik sælges ikke i store mængder. Men produktionen er alt for kostbar. Det ville kræve en udsalgspris hos boghandleren på 322 kr. at få værket til at give overskud.

NOVELLER

Her kan vi nøjes med at tale om en mindre fejldisponering, idet der kræves et salg på 327 stk. for værket giver overskud (nulpunktssalg), men da der kun er trykt 300 stk., er tanken om overskudsforretning illusorisk. Værket vil formodentlig kunne sælge yderligere 100 stk. og vil dermed give et underskud på godt 5.000 kr.

Igen er oplagsstørrelsen fornuftig og prisfastsættelse i orden, men trykkeudgiften er for høj.

ROMAN

Dette værk vil give overskud inden salget rinder ud, men det er meget tvivlsomt om alle 2.000 stk. bliver solgt. Der er tale om et værk med en forholdsvis høj udsalgspris (299 kr.), men gode anmeldelser og lektørudtalelser har påvirket salget i positiv retning.

Oplagsstørrelsen er i overkanten – 1.200 stk. havde været mere passende, mens prisfastsættelsen er i orden sammenholdt med lignende værker.

BØRNEBOG

Dette værk ser fornuftigt ud – det vil formodentlig blive udsolgt og give forfatteren et overskud på små 6.000 kr. Oplagsstørrelse og salgspris er fastlagt optimalt.

GENERALISERINGER

Ovenstående eksempler er yderpunkter og er også valgt som sådanne. Hvis vi skal se generelt på de sidste tyve års udgivelser kan vi konkludere følgende (med de fejlmuligheder som generaliseringer altid indeholder):

  • Lyrik kan ikke give overskud
  • Noveller og romaner giver lejlighedsvist overskud (omkring 10% af udgivelserne)
  • Børnebøger giver ofte overskud (omkring 80% af udgivelserne)
  • Det er meget væsentligt at få fastlagt det rigtige oplag og den rigtige pris

Ovenstående punkter kan virke ualmindeligt selvfølgelige, men jeg har en formodning om, at mange forfattere er så tilfredse med dels, at værket er fuldbragt, og dels, at værket er antaget til udgivelse, at de fuldstændigt mister incitamentet til den mere materielle del af udgivelsen. Jeg har ofte hørt at det ikke drejer sig om økonomi, men om kunst, og det er en flot holdning, men mon ikke de fleste trods alt gerne ser et lille overskud. En fornuftig snak med konsulenten eller forlægger vil måske kunne hjælpe på antallet af overskudsgivende værker.

DEN GENSIDIGE AFHÆNGIGHED

Den ovenfor omtalte gensidige afhængighed mellem Forlaget Attikas økonomi og forfatternes økonomi burde nu være, om ikke indlysende, så dog til at skimte! Hvis der sælges mange værker, vil der være store salgsindtægter, og dermed vil det faste gebyr på 10% af salgsindtægterne blive forholdsvist stort, måske så stort, at alle fællesomkostningerne bliver dækket. Forlaget kan nu vælge en af to muligheder:

  • At øge aktivitetsniveauet for at synliggøre forlaget og dermed skabe grobund for yderligere fremgang. Dette er omkostningskrævende, hvorfor der fortsat skal opkræves gebyr til dækning af fællesomkostninger. Da der imidlertid blot er tale om en fortsættelse af tidligere opkrævninger, vil den enkelte forfatter ikke mærke nogen forskel.
  • At bibeholde det eksisterende aktivitetsniveau og undlade at opkræve gebyr til dækning af fællesomkostninger, hvilket umiddelbart vil medføre en omkostningsbesparelse for forfatterne. Til gengæld vil der ikke være midler til en synliggørelse af forlaget.

Som det vil kunne ses nedenfor, har forlaget de senere år valgt at øge aktivitetsniveauet og bibeholde opkrævningerne. Dette har medført omkostninger på 1.200–2.000 kr. pr. værk pr. år, men det har samtidig betydet, at kendskabet til forlagets eksistens er blevet styrket, hvilket har været stærkt medvirkende til forlagets overlevelse – til gavn for alle de forfattere, der ikke har kunnet få deres værker antaget på de meget store forlag og for de læsere der sætter pris på et alsidigt udbud.

LIDT STATISTIK

Nu kunne det være morsomt at bringe en række faktiske tal, men som følge at konkurrencen på bogmarkedet har vi valgt at vise to tabeller med talsammenligninger.

Tabel 1 viser den relative udvikling i årene 1985–1999 målt i forhold til 1984, mens tabel 2 viser hvor stor en andel af nettosalgsindtægterne der er gået til dækning af omkostninger, og hvor stor en andel af nettosalgsindtægterne forfatterne har fået udbetalt. Endvidere er angivet det gennemsnitlige antal aktive værker i de enkelte år.

AF TABEL 1 FREMGÅR:

  • Nettosalgsindtægterne har været meget svingende. 1987, 1998 og 1999 har været gode år, 1998 endda særdeles godt, mens 1991 var et katastrofalt år. I 1998 var nettosalgsindtægterne således 14 gange større end i 1991!
  • Bogomkostningerne har i høj grad fulgt udviklingen i nettosalgsindtægterne. Når der har været store nettosalgsindtægter, har det også være store bogomkostninger og omvendt. De seneste 3 år har der dog været en stor stigning i bogomkostningerne, hvilket primært skyldes omkostninger i forbindelse med den i foregående afsnit omtalte synliggørelse af forlaget.
  • Administrationsomkostningerne lå i perioden 1985 – 1996 på et rimeligt stabilt niveau på omkring 60–80 % af niveauet fra 1984, og først i 1997 er administrationsomkostningerne blevet lige så store som de var i 1984. Ikke mange virksomheder kan fremvise en sådan stabilitet. I de seneste to år er niveauet steget betragteligt, hvilket primært skyldes dels den omtalte synliggørelse.
  • Nettoresultatet (det beløb, der udbetales til forfatterne) svinger naturligt nok i nogenlunde samme takt som nettosalgsindtægterne, men på et lidt højere niveau. I 1998 blev der således udbetalt 3,68 gange så meget til forfatterne som i 1984 skønt nettosalgsindtægterne ”kun” var 2,83 gange så store. Dette skyldes naturligvis at de samlede omkostninger ikke er steget lige så meget som nettosalgsindtægterne.

AF TABEL 2 FREMGÅR (VI SER HER BORT FRA 1991 SOM VAR ET HELT ATYPISK ÅR):

  • Bogomkostningerne har udgjort mellem 12% og 30% af nettosalgsindtægterne og har været markant størst de seneste år, hvilket primært skyldes øgede markedsførings-omkostninger.
  • Administrationsomkostningerne har udgjort mellem 9% og 20% af nettosalgsindtægterne. Da administrationsomkost-ningerne har været ret konstante i absolutte tal, har de været procentvist mindst i de år, i hvilke nettosalgsindtægterne har været størst.
  • Nettoresultatet har udgjort mellem 52% og 75% af nettosalgsindtægterne svarende til mellem 25% og 36% af boghandlernes udsalgspriser.
  • Antallet af aktive titler har været svingende, men med stærkt stigende tendens de seneste år.

To forhold bør fremhæves i forbindelse med tabellerne. For det første er salget til bibliotekerne faldet markant som følge af bibliotekernes stigende udbud. Hvor det tidligere primært drejede sig om bøger drejer det sig nu om både bøger, videofilm, musik og internet, og da bevillingerne ikke er vokset i samme grad som udbuddet, har dette medført en nedgang i bogkøbet. Forlagets voksende salg af bøger er derfor sket på trods af nedgang i bibliotekssalget. Der er med andre ord sket en forøget afsætning af bøger til ”den almindelige dansker”. For det andet er omkostningerne til markedsføring (synliggørelse) steget markant i de seneste år. Dette er en investering i fremtiden, idet det gerne skulle øge afsætningen af forlagets bøger i de kommende år, og dermed være med til at sikre, at der også kan fejret 50-års-jubilæum!

AFSLUTNING

Ikke mange har haft fantasi til at forestille sig at Forfatterforlaget Attika skulle kunne opnå at fejre 30-års jubilæum, og havde nogle for 20 år siden været så letsindige at spørge undertegnede om forlagets levedygtighed på længere sigt, havde svaret været negativt. I dag er jeg overbevist om, at forlaget også kommer til at fejre 50-års jubilæum.

Der har økonomisk set været op- og nedgange, og under nogle af nedgangene har lukning af forlaget været diskuteret. Politiske beslutninger med privatøkonomiske konsekvenser (læs kartoffelkur, skattereform og pinsepakke) har til tider medført så store indskrænkninger i den enkeltes privatøkonomi, at der ikke har været midler til bogudgivelser med mindre de var sikret overskud på forhånd. At forlaget alligevel lever skyldes primært at nogle alligevel tør satse (det handler ikke om penge, men kunst) og sekundært, at nogle vil gøre et stort ulønnet arbejde for forlaget.

Når jubilæumsskriftet i anledning af 50-års jubilæet skal udgives om 20 år er nærværende afsnit formodentlig skrevet af en anden. Jeg vil dog sørge for at tilsnige mig et eksemplar af skriftet for med det i hånden at lade tankerne løbe hen over de mange – for en økonom – nærmest ufatteligt naive – men utroligt lærerige – spørgsmål, der er stillet gennem årene. Efter sådanne spørgsmål ved man nemlig at det ikke handler om penge, men kunst! Og hvem ved, måske støder jeg i jubilæumsbogen på uddrag af nogle af de bøger, som forfatterne gennem tiden har beriget min talbetrukne hverdag med.