Bogusława Czarnow: Hvert land sine skikke
Udgivet: 2025
ISBN: 978-87-75280-28-5
Antal sider: 120
Pris: 210,00 kr.
Ordsprog og talemåder på: dansk, polsk, tysk og engelsk
Interkulturel sprogrejse med faste vendinger
Tag med på en rejse med finurlige, sjove, skøre og lærerige ordsprog og talemåder på fire sprog.
Dyk ned i mange forskellige billedsprog, der afspejler humor, livssyn, skikke og kulturelle særpræg.
Lad dig inspirere og begejstre af de faste sproglige vendinger, der viser universelle værdier på tværs af landegrænser.
Ordsprog og talemåder har en stor plads i både dansk, polsk, tysk og engelsk sprog. Vi bruger dem ubevidst når vi taler, skriver eller læser og derfor er det vigtigt at have kendskab til dem. De gør vores sprog mere spændende, meningsfuldt og nuanceret.
Ordsprog og talemåder binder os sammen på tværs af forskellige sprog og kulturer, hvilket netop er hensigten med bogen.
Bogusława Czarnow er universitetsuddannet lingvist og lærer i tysk, samt pædagog fra Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg. Hun har dobbelt statsborgerskab – dansk og polsk – og har i en årrække foretaget komparative studier af ordsprog og talemåder på flere sprog.
Bogen er rigt illustreret af Federica Agricola, der er tysk illustrator med italiensk-polske rødder. Fra barnsben blev hun fascineret af tegneserier og i dag tegner hun ikke kun bogillustrationer, men også bred vifte af malerier.