Per Vadmand: Vandbærer

Per Vadmand: Vandbærer
Per Vadmand: Vandbærer
Udgivet: 2023
ISBN: 978-87-94227-61-2
Antal sider: 190
Pris: 250,00 kr.


Musikalske erindringer

Per Vadmands musikalske selvbiografi ”Vandbærer” handler om et langt liv som – for det meste – glad amatørmusiker, men også om møder med nogle af jazzens og rockens store personligheder.

Af forordet fremgår bl.a.: Jeg har valgt at kalde denne bog ”Vandbærer” med et lån fra Jørgen Leths film om cykelsport ”Stjernerne og vandbærerne”. For skønt det ligger mig fjernt på nogen måde at betragte musik som en sportskamp, er der den sandhed i det, at der inden for enhver kunstart er et vækstlag, der giver næring til de få, der arbejder sig op til stjernestatus: Uden trofast terpende klaver- og blokfløjtelærere ingen Oscar Peterson eller Michala Petri, uden Nørre Snede Stompers ingen Papa Bue …

Sådan indleder Per Vadmand sin erindringsbog, der fører vidt omkring i musikkens verden. Mød Hutlihut, Thad Jones, Talking Horns, Sebastian, Herlevfilharmonikerne, og kom til koncert med Ellington, Belafonte, Radiosymfonikerne og Jimi Hendrix – og alle de andre, Per Vadmand er stødt på gennem et langt musikliv som tilhører og som medspiller. Og hør om, hvordan det mod alle odds er lykkedes forfatteren at holde et amatørbigband kørende gennem 36 år.