Henrik Olsen (forfatter)

Henrik Olsen

Henrik Olsen


Biografi

Henrik Olsen er forfatter, videnskabsjournalist og geolog. Henriks forfatterskab vækker fortiden til live med spænding, humor og et sprudlende sprog. Debutromanen Fyrstens Fald fra 2023 udfolder sig i Danmarks jernalder og er første bind i Hedeland-sagaen. Andet bind, Hævnens Pil, udkom i 2024.
Begge spændingsromaner beskriver konflikter og magtkampe i 200-tallets Danmark, som var styret af magtfulde fyrster og høvdinge, som måtte bruge alle kneb for holde sig ved magten og bekæmpe både ydre og indre fjender. Men også åndemanerne kæmpede en kamp om folkets gunst i en brydningstid, hvor nye guder pressede sig på, og hvor åndemanerne måtte vælge mellem de gamle og de nye guder.
Henrik er født i 1957 og har som videnskabsjournalist fra Danmarks Journalisthøjskole skrevet artikler og essays for aviser, magasiner og tidsskrifter. Han har desuden arbejdet med markedskommunikation og har blandt andet fungeret som kommunikationsleder i en større rådgivervirksomhed.
Han har en ph.d. i geologi fra Københavns Universitet og har arbejdet både som forsker, rådgiver og inden for industrien, inden han i 2020 kastede sig fuldtonet over tasterne og blev romanforfatter.


Kontaktoplysninger

E-mail: henrik@ordbryggeriet.dk


Udgivelser