Hanne Hansen:
Havfrue på land
Udgivet: 2010
ISBN: 87-7528-7734
Antal sider: 56
Pris: 175
Samlingens enkelte haiku formidler med stor intensitet og fylde en række sansninger, registreret uge for uge i årets læb, begyndende og sluttende med vinter.
Hanne Hansen har tidligere udgivet fire haikusamlinger og en vejledning i at skrive haiku. Hun har studeret haiku i Tokyo og to gange deltaget i internationale konferencer i Japan, foruden flere gange i Europa. Hun var initiativtageren til dannelsen af haikugruppen i Dansk Forfatterforening, for hvilken hun er formand.
Bogen udkommer den 12. november 2010. Her er et par smagsprøver fra bogen. Her det første haiku:
i det bløde lag
sne på den tilfrosne dam
intet fuglespor
og her et af sommerens haiku:
havfrue på land
forsøger at skjule sig
bagved sin hale