Flemming Madsen Poulsen:
Chronos
Udgivet: 2005
ISBN: 87-7528-592-4
Antal sider: 95
Pris: 160
Begrebet ‘tid’ er denne digtsamlings altdominerende tema. Både den kronologiske, den objektive tid, den subjektive tid samt de filosofiske forståelser af tid. I denne sin femte digtsamling siden lyrik-debuten i 1992 har forfatteren bestandigt kredset om menneskets forståelse af sig selv i sin verden. Intet er sort eller hvidt, sandt eller falsk, godt eller ondt, ental eller flertal. Men begge dele på én gang. Dette slår også igennem i “Chronos“, hvor ‘tid’ så at sige tages på ordet, spejles, vendes og demonteres sprogligt.
Fra “Chronos“ citeres her digtet “Udvalgt“:
Der var engang,
da tiden valgte mig
så jeg for en kort stund
kunne stå
på egne ben
midt mellem dengang og snart.
Der var ingen
fortrydelsesret,
det var nærmest
et fait accompli.
Hvor længe
dette famøse eksperiment
skal vare,
ved jeg ikke.
Det vil tiden vise.