Torben Olesen: Kaspar Hauser Spejlet
Forfatteren spejler sig i historien om Kaspar Hauser, Europas gådefulde hittebarn, og han lader derved læseren spejle sig i samme, og de centrale spørgsmål, som man konfronteres med, formuleres i det første og sidste digt, nemlig ”Hvem er du” og ”Hvad gør du her”. Det er jo ikke første gang i litteraturhistorien, at disse spørgsmål er blevet stillet, men jeg må blankt tilstå, at det er sjældent, at de er behandlet så stilsikkert og så sprogligt elegant som tilfældet er her.
Flemming M. Poulsen
Denne bog udgør tredje og sidste del af en trilogi, hvoraf første bind De døde kongers by tager udgangspunkt i konfrontationen med fortiden og de spørgsmål der rejser sig ved mødet med ungdomsvennen, som forfatteren skiltes fra i Indien i 1970 og ikke har set i mellemtiden. Hvordan begyndte det, hvad fik dem til at blaffe øst på mod fjerne himmelstrøg, hvorfor var der nogle som gik til grunde, og andre som kom hjem igen?
Temaet i andet bind Alt er nyt igen er konfrontationen med dødens realitet; hvordan opleves det fra det ene øjeblik til det andet, at stå ansigt til ansigt med
døden, og hvor går man hen, når man – så at sige – bliver benådet på skafottet?
I dette tredje bind, hvor der tages udgangspunkt i Kaspar Hausers skæbne, er omdrejningspunktet det absurde og begrebet fremmedgørelse. Det absurde
og fremmedgørende opstår i, at den småborgerlige overflade krakelerer, da det viser sig, at der midt i idyllen, i kældermørket, har udspillet sig et tragisk drama, som omgivelserne efterfølgende må forholde sig til; tingene er ikke hvad de ser ud til at være.
I en række billeder gennemspilles dette tema med forfatterens egne oplevelser.
Selvom der er tale om en trilogi, kan hver af bøgerne udmærket læses som et selvstændigt værk.
Kaspar Hauser Spejlet
Bogen er på 52 sider og koster 120,00 kr. inkl. moms. Kaspar Hauser Spejlet udkom den 25. april 2020.
ISBN 978-87-7528-957-8
OS – digte om dig og mig og vores kærlighed
OS handler om dig og mig. Og alle de andre omkring os.
Om hengivenhed, symbiose og ekstase. Om kærlighed til den anden.
Og til vennerne. Digtene er lydbilleder. De skaber stemninger, lyse
og mørke, romantiske og surrealistiske, som mørk metal- eller
dunkende technomusik. De enkelte tekster er rytmiske og
billedsproget sanseligt. Det kropslige er centralt i bogen.
Men der er også en fremadskridende fortælling i OS, hvor jeg
bliver til vi, et par, der folder sig ud i lys og ekstase og bliver til os,
i hengivenhed – indtil de, parret, er blevet fremmede for hinanden
og splittes. Fra lys til mørke. Fra sommer til vinter. Fra liv til død.
Som os fra et glødende bål.
OS
Bogen er på 60 sider og koster 100,00 kr. inkl. moms. OS udkommer den 1. maj 2020.
ISBN 978-87-7528-965-2