Ny udgivelse: Jonna Gisselbæk Svendsen: Brugt

Jonna Gisselbæk Svendsen: Brugt
Jonna Gisselbæk Svendsen: Brugt

Romanen Brugt handler om en kvindes kamp for at komme fri af den sorg, hun fik, da hun mistede sin fireårige datter ved en voldsom ulykke.

Bitten opsøger en genbrugsforretning for at få et arbejde og møder fire kvinder, der allerede arbejder der. Bitten bliver inddraget i deres liv. En ung narkoluder, Ilse, har et usselt og voldsramt liv, og det kaster Bitten hovedkulds ud i ansvar.

En gammel kæreste dukker op, og ad sære veje forløses en indeklemt lidenskab.

Romanen er gennemgående præget af en stilfærdig og sikker sprogfornemmelse, og forfatteren er god til at levere genkendelige og realistiske detaljer. Vi får indblik i ægteparrets smerte, og de ret få andre personer i bogen ridses godt op med hver deres karaktertræk; vi fornemmer også atmosfæren i genbrugsbutikken og i det kolonihavehus, som Evert og Bitten køber efter flytningen til København, samt i den saneringsmodne lejlighed, hvor Ilse og Laila lever en miserabel tilværelse.
– Forlagskonsulent Steen Andersen, Forfatterforlaget Attika

Brugt er Jonna Gisselbæk Svendsens anden roman efter Er det farligt for lungerne at le?, 2016.


Brugt

Bogen er på 84 sider og koster 160,00 kr. inkl. moms. Brugt udkommer den 14. august 2020.
ISBN 978-87-7528-971-7