Ny udgivelse: Susan Skovborg Roed: Suzanne Brøgger

Susan Skovborg Roed: Suzanne Brøgger
Susan Skovborg Roed: Suzanne Brøgger

– Eros’ forvandlinger

Om denne bog skriver Suzanne Brøgger i en mail til forfatteren den 28. september 2020:
”Det er mig en dyb glæde og tilfredsstillelse at læse din bog. Så velgørende, at du kender til den store Eros’ kraft og forvandlingsmuligheder. Det er jo det stof, jeg har arbejdet med hele mit liv – at samle det, der er splittet og adskilt i vores kultur, krop og ånd, uden at nogen for alvor har opdaget det, foruden dig. Du er den eneste. Ære være dig!”

Suzanne Brøgger er den tredje i en trilogi om kvinder, der forener sanselighed og ånd, hvor de to første var Aspasia og hendes tid (2018) og Maria Magdalene (2019). Vi følger Suzanne Brøggers forfatterskab fra debuten Fri os fra kærligheden (1973) og til i dag – en bevægelse, der begynder med fri sex og porno og slutter med en tilværelse baseret på religiøsitet – jødisk-kristen Zen.

““Nu vil jeg sige jer hvordan det er bedst at leve.
Det er bedst at være ligesom en fisk i vandet,
eller som en fugl i luften. Det er bedst at være
i bevægelsen…””


Suzanne Brøgger

Bogen er på 132 sider og koster 200 kr. inkl. moms. Suzanne Brøgger udkommer den 20. januar 2021.
ISBN 978-87-7528-984-4