Alle indlæg af wgh

Ny udgivelse: Erik Helger: Al den stund

Erik Helger: Al den stund
Erik Helger: Al den stund

Som flettede digte mellem vejr og vind, er de sjældent holdbare.
Ikke præget af fornuft. De er snarere, så længe det varer, noget der klinger et sted fra.

tak til
dråben
der lyder som regnen

tak til
det blege
bløde tilfælde


Al den stund

Bogen er på 56 sider og koster 160 kr. inkl. moms. Al den stund udkommer den 15. december.
ISBN 978-87-94227-39-1

Ny udgivelse: Torben Olesen: På sekundernes flod

Torben Olesen: På sekundernes flod
Torben Olesen: På sekundernes flod

“”Bogens korte lyriske form læner sig op ad Haiku formen.
Digtenes overordnede tema er tiden – måske snarere nuet.
Alene titlen antyder dette: sekunder er den enhed, som deler tiden, og som vises på et ur.
Flod er et dynamisk billede på det konstant foranderlige. I denne flod, denne strøm af sekunder befinder mennesket sig. I mellem den tid der er gået og den tid der kommer – i det flygtige nu, som det er umuligt at fastholde.

I mange af digtene nærmer forfatteren sig sprogets grænser og som læser aner man noget større, noget der ligger uden for sprogets begrænsninger.

Selv om digtene består af ganske almindelige ord, er der tale om dybt filosofiske og erkendelsesteoretiske emner. Det geniale er, at man med helt almindelige og stilfærdige dagligdags ord kan håndtere så komplekse begreber.”

– Flemming Madsen Poulsen

Minutterne står på spring
for at springe ud i det blå

og alle de andre farver
er grønne af misundelse

øjeblikket er det guld der ligger i krukken
for enden af regnbuen


På sekundernes flod

Bogen er på 68 sider og koster 120 kr. inkl. moms. På sekundernes flod udkommer den 1. december.
ISBN 978-87-94227-38-4

Yrsa Dunvad: Tid til eftertanke – nu i 5. oplag

Yrsa Dunvad: Tid til eftertanke
Yrsa Dunvad: Tid til eftertanke

Livets Dagbog & Evighedskalender

Min grundlæggende filosofi er, at vi alle har godt af at tænke os om
– at tage stilling til tanker og ting – og måske
– at have lidt mere styr på, kontrol, indflydelse
og engagement i vores eget liv.

Lad os være kaptajn på vores egen ark.


Tid til eftertanke

Bogen er på 60 sider og koster 180 kr. inkl. moms. Tid til eftertanke udkom den 9. september 2020.
ISBN 978-87-7528-979-2

Ny udgivelse: Kåre Gøtzsche: Glad Lidt Radioaktiv Enke

Kåre Gøtzsche: Glad Lidt Radioaktiv Enke
Kåre Gøtzsche: Glad Lidt Radioaktiv Enke

Og Andre Sporadisk Nedsmeltede Digte

Digtsamlingen er sidste værk i Kåre Gøtzsches trilogi – Robotternes Revolution Og Andre Sporadisk Robotinfiltrerede Digte // Eventyret om Raketmand Thor Og Andre Lapidariske Noveller // Glad Lidt Radioaktiv Enke Og Andre Sporadisk Nedsmeltede Digte – alle tre bøger udgivet i år 2022. Fortid, nutid og fremtid møder hinanden på overraskende vis i trilogiens tre samfundskritiske værker, hvor der består et stærkt slægtskab i beskrivelsen af moderne teknokrater i et teknologisk domineret samfund, hvor en ny saglighed synes at regere, med bizarre menneskelige sandheder, forurening, plastic, computer, raketter, robotter, maskiner og lysten, der driver værket for dyr, planter, farlige humanoider og lyslevende mennesker i en ret barok verden. Alt sammen beskrevet i en række korte tekster i en levende nøgtern realistisk komprimeret moderne stil.

Trilogiens sidste bind digtsamlingen Glad Lidt Radioaktiv Enke Og Andre Nedsmeltede Digte består af 57 digte. Fokus stemming og vinkel skifter. Bizarre menneskelige sandheder blandes med kolde videnskabelige kendsgerninger i konkurrence med nogle gange lyriske stemninger og indimellem lidt uvirkelige korte historier: En nedsmeltet atomfysiker mindes af hans nu efterladte påfaldende muntre og frigjorte enke. En pragmatisk sandhed åbenbares i “kvinder skal ses på film” tilfældigvis efterfulgt af en beskrivelse af en succesfuld dansk-fransk skuespillerinde fra 1960’erne med stor filmpatina. I den modsatte ende optræder dagligdags beskedne Manja fra Ordrup, en musikalsk kats præferencer, lyrikken i vor grøn-energi-natur og Romeo og Julie version 14. To kendte sværvægtere i international politik optræder let genkendeligt i digtet “politologiens dinosaurer”. Overraskende aliens blandt jordboer, folks problemer, haute couture i det moderne samfund, taxachaufførens hemmelighed, fanfare for den almindelige mands mandag og mange flere hel og halv realistiske historier som for eksempel “Surrealistiske Sirener i skyen” afsluttes til sidst af “Castrum doloris”.


Glad Lidt Radioaktiv Enke

Bogen er på 120 sider og koster 160 kr. inkl. moms. Glad Lidt Radioaktiv Enke udkommer den 18. november.
ISBN 978-87-94227-36-0

Ny udgivelse: Hans Kragh-Jacobsen: Englemælk

Hans Kragh-Jacobsen: Englemælk
Hans Kragh-Jacobsen: Englemælk

Englemælk handler om en drengs forsøg på at finde sin rolle i en verden af modsætninger og skjulte sammenhænge.

Storebror Jakob og lillebror Mikkel er på ferie på togstationen, hvor deres morfar er stationsforstander – og postmester. Morfar har to kasketter og holder på, at der skal være orden i alting. Vi er i 1950’erne på Midtsjælland, hvor andre skikke hersker end i byen. De fastlagte ritualer som at holde mørkning og drikke tordenkaffe er et dyk tilbage i en gammel verden. Den påholdende morfar vil ikke bruge penge på noget, men laver alting selv. Jakob gør oprør mod morfars nærighed, og irriteres desuden over Mikkel, der altid skal møve sig ind. Jakob føler sig bundet af altid at skulle være den store og fornuftige. Han får dog en fornemmelse af frihed, da han skal køre med banearbejderen Heltby, hvis ansigt er halvt efter en kræftoperation.
På skinnecykel skal Jakob med den skæve mand ud at samle lorte op fra togskinnerne. Her drikker Heltby en hvid drik, som han selv brygger af vilde planter. Heltby kalder drikken sin englemælk, der får ham til at bryde ud i frække råb. Jakob smager og råber med. Udover drikken kan englemælk betyde forskellige ting – blot de er hvide. Det gælder fra Heltbys hvide kat til det knoglehvide fantom-lokomotiv, som Heltby påstår kører forbi om natten, og som kun udvalgte kan se. Er Jakob en af dem?


Englemælk

Bogen er på 180 sider og koster 220 kr. inkl. moms. Englemælk udkommer den 13. oktober.
ISBN 978-87-94227-30-8

Ny udgivelse: Villy Pirok: Årgang Fucking fireogfirs fra Fortunen

Villy Pirok: Årgang Fucking fireogfirs fra Fortunen
Villy Pirok: Årgang Fucking fireogfirs fra Fortunen

I ny novellesamling fra Villy Pirok Årgang Fucking fireogfirs fra Fortunen følger man 14 livshistorier lidt på vej. Historierne folder sig ud i New York, Paris, Marseilles, Budapest, Sydamerika og noget der ligner Aarhus. Det er ikke de mest flatterende sider, man får indblik i og karaktererne oplever en del ud over det sædvanlige. De kommer fra en overklasse og kaster sig gerne ud på det dybe.
Enkelte har dystre skygger med sig under den glitrende overflade og på den måde ligner de sikkert os andre.

”… det stank af udstødning fra V8 motorerne, som New Yorkerne nødigt stoppede. Hun rynkede ikke på næsen, for det var duften af succes, rigdom og synd. Hun vinkede til chaufføren, før hun gik ind i den enorme kontorbygning …”

Men ikke alle historier starter med høj cigarføring:

”Hvad fanden tror du? Vi stjal en høne her og nogle grøntsager der, engang havde en bondekone sat en kage til afkøling, og det havde jeg fået øje på. Vi tog den og spænede alt hvad vi kunne, men et par af karlene på gården var vakse, og de hev os tilbage på gården. Vi fik nogle tæsk, men bondekonen fik medlidenhed med os og lod os slippe. Det var sgu’ ikke en chartertur vi var på!”

Man går tre år sammen i gymnasiet og får opfattelsen af, at man er del af en homogen flok, der vil det samme. Alligevel stikker det helt af i det øjeblik, dørene lukker sig efter den sidste fest


Årgang Fucking fireogfirs fra Fortunen

Bogen er på 185 sider og koster 240 kr. inkl. moms. Årgang Fucking fireogfirs fra Fortunen udkommer den 16. oktober.
ISBN 978-87-94227-26-1

Ny udgivelse: Ida Hamre: Under Verden

Ida Hamre: Under verden
Ida Hamre: Under Verden

Under Verden er digte om verden som forunderlig, fyldt med undere og anledninger til undren.
Under Verden er samtidig digte om noget nedenunder, noget mørkt, utrygt og foruroligende.

I verden findes også det bærende under verden. Det opleves sjældent rationelt, snarere gennem sansning og følelse.

Digtene antyder sansningens og det skabendes åbning mod det bærende i verden – i naturen, i kunsten, hukommelsen, hverdagen, kærligheden – i verden som helhed.

Under Verden er en digtsamling med en alvor som brydes af det surreale, af humoren – af vildskab og drøm.

tæerne svæver
hen over tegnet
mærker det
dvælende
prøver de
at huske


Under Verden

Bogen er på 80 sider og koster 160 kr. inkl. moms. Under Verden udkommer den 16. oktober.
ISBN 978-87-94227-22-3

Ny udgivelse: Peter Nissen: I Louis Armstrongs fodspor

Peter Nissen: I Louis Armstrongs fodspor
Peter Nissen: I Louis Armstrongs fodspor

– Fra Istedgade til Bourbon Street

Forfatteren skriver:

Bogen skildrer den glæde jeg fandt i jazzen. Der var alt det, der ikke var i hjemmet eller i skolen, nemlig swing, humor, blues, improvisation og varme.

Da jeg senere blev orkesterleder, fandt jeg ud af, at der var flere sider af sagen. Misundelse, konkurrence og smålighed var også en del af virkeligheden, men fordi jeg skabte mit eget lille jazzunivers, blev jeg ikke bitter, men har kunnet opretholde min oprindelige indstilling, det gælder om at skabe glæde, alt andet er ligegyldige bobler.

Louis Armstrong har været min ledestjerne. Han kom fra de allerdårligste kår, omgivet af elendighed til alle sider, og alligevel holdt han humøret oppe. Louis og hans vidunderlige musik har været med til at bære igennem, når livet er hårdt. I hans by, New Orleans, fandt jeg et andet hjem, og om mine oplevelser på vejen derhen, og i selve ”the big easy” fortæller jeg over 300 sider med et smil på læben. – Peter Nissen


I Louis Armstrongs fodspor

Bogen er på 324 sider og koster 300 kr. inkl. moms. I Louis Armstrongs fodspor udkommer den 1. oktober.
ISBN 978-87-94227-33-9

Ny udgivelse: T.K Bars: Et barsk forhold

T.K Bars: Et barsk forhold
T.K Bars: Et barsk forhold

Den danske undergrunds digter T.K Bars (borgerlige navn Steven Wensley) udkommer med digtsamlingen “Et Barsk forhold” på Forfatterforlaget Attika. Dette er den københavnske digters 3. samling efter “Opholdsfelt” 2020 og “Barsk dating” 2021.

Digtsamlingen cirkler om et eller flere barske forhold. Fra deres glødende udgangspunkt til deres blødende endelige udtømning i en fælles kollaps.

Bars forsøger at fange en dansk hvid hetero mands kærligheds derout i sine digte. Lige dele autofiktion og pure opspind. I Bars verden er København blevet til en mytisk kampplads for figurer større end deres kroppe.

I digtsamlingen er Bars hverken helt eller skurk så meget som han og hans kvinde er ofre for strukturer de ikke helt forstår.

Jo mere kærlighed. Jo mere lidelse.

Denne samling kredser rundt om en mands lidelser og kærligheden set fra et maskulint perspektiv.
En vigtig stemme i en tid hvor det maskuline dæmoniseres og bortforklares.


Et barsk forhold

Bogen er på 100 sider og koster 160 kr. inkl. moms. Et barsk forhold udkommer den 5. september.
ISBN 978-87-94227-28-5

Ny udgivelse: Lena Bjerregaard: Robotten Rominas Forunderlige Rejse

Lena Bjerregaard: Robotten Rominas Forunderlige Rejse
Lena Bjerregaard: Robotten Rominas Forunderlige Rejse

Robotten Romina er en lille poetisk børnebog på vers, der fortæller om en robot fra en fremmed planet og hendes kælemyre, der drager på dannelsesrejse ud i verden. Hovedpersonerne og alt/alle de møder er hentet ud af arkæologiske fund fra hele verden – vævninger, skulpturer, vægmalerier fra Peru, Mexico, Skandinavien, Ægypten, Frankrig….

Disse arkæologiske genstande har dannet base for bogens illustrationer – og er broderet af forfatteren.

Det er mit håb, at bogen skaber nysgerrighed hos børn og højtlæsende forældre om de gamle kulturer, og forhåbentlig ansporer til videre undersøgelser og fordybelse… som når Romina og kælemyren Antmand sejler over havet på et vikingeskib fra Bayeux tapetet …


Robotten Rominas Forunderlige Rejse

Bogen er på 40 sider og koster 125 kr. inkl. moms. Robotten Rominas Forunderlige Rejse udkommer den 23. august.
ISBN 978-87-94227-25-4