Ny udgivelse: Ida Hamre: Under Verden

Ida Hamre: Under verden
Ida Hamre: Under Verden

Under Verden er digte om verden som forunderlig, fyldt med undere og anledninger til undren.
Under Verden er samtidig digte om noget nedenunder, noget mørkt, utrygt og foruroligende.

I verden findes også det bærende under verden. Det opleves sjældent rationelt, snarere gennem sansning og følelse.

Digtene antyder sansningens og det skabendes åbning mod det bærende i verden – i naturen, i kunsten, hukommelsen, hverdagen, kærligheden – i verden som helhed.

Under Verden er en digtsamling med en alvor som brydes af det surreale, af humoren – af vildskab og drøm.

tæerne svæver
hen over tegnet
mærker det
dvælende
prøver de
at huske


Under Verden

Bogen er på 80 sider og koster 160 kr. inkl. moms. Under Verden udkommer den 16. oktober.
ISBN 978-87-94227-22-3