Alle indlæg af wgh

Ny udgivelse: Erik Helger: Prosa

Erik Helger: Prosa
Erik Helger: Prosa

Ny bog af ”den bedste ukendte nulevende digter i Danmark”, som Lars Bukdahl kaldte forfatteren i Weekendavisen den 1. april 2015.

PROSA består af 37 små korte udsagn med udspring i fattigdommen, en krybende uvidenhed, eller det eftertænksomme i de lunefulde stemninger.

Her er et eksempel fra bogen:

bag skoven brænder det i fattighuset
i de mange udslidte minder
den barske modtagelse af hundrede gram skelet
af kabler og terræn
hen over mavens uendelige luftslotte
og romaner


Prosa

Bogen er på 42 sider og koster 130,00 kr. inkl. moms. Prosa udkommer den 28. maj 2020.
ISBN 978-87-7528-969-5

Ny udgivelse: Viveca Tallgren: Mor ordner tænder far er på rejse

Viveca Tallgren: Mor ordner tænder far er på rejse
Viveca Tallgren: Mor ordner tænder far er på rejse

Mor ordner tænder far er på rejse er en selvbiografisk roman, der tager udgangspunkt i jegfortællerens forældre og deres dramatiske skilsmisse i New York. Som nybagt tandlæge skal moderen deltage i et tandlægekursus i New York, og faderen følger med hende. Da de går en tur i Central Park afslører han, at han ikke følger med hende hjem til Finland, fordi han skal flytte til Mexico sammen med en god ven, spanieren Alexis. Moderen kommer alene hjem til datteren, der kun er fem år.
Den tabuiserede årsag omtales aldrig.

– Du skal bare sige, at far er på en lang rejse, får datteren at vide. Moderen kæmper selv for at få orden på sin tilværelse i Helsingfors, men også hun længes bort fra Finland, og det bliver datterens skæbne.

Romanen er delt op i to dele, hvor første del handler om forældrenes skilsmisse og fortællerens opvækst i Helsingfors, Finland. Anden del handler om hendes flytning til USA og Danmark og de vanskeligheder det indebar at være finlandssvensk indvandrer.


Viveca Tallgren er født og opvokset i Helsingfors og kom til Danmark i begyndelsen af 60’erne.
Hun er cand.phil i spansk og arbejder pt. som forlægger.
Hun har udgivet bogen El temor al dios Pan (Frygten for guden Pan) om receptionen af Fernando Arrabal, Tango for én, en samling fortællinger om at rejse alene som kvinde samt flere undervisningsbøger til spansk. Mor ordner tænder far er på rejse er hendes debut som romanforfatter.


Mor ordner tænder far er på rejse

Bogen er på 124 sider og koster 180 kr. inkl. moms. Mor ordner tænder far er på rejse udkommer den 25. maj 2020.
Omslagsdesign: Sigrún Gudbrandsdóttir
ISBN 978-87-7528-968-7

Ny udgivelse: Vidnesbyrd om livet med Corona af Jytte Lund Larsen

Jytte Lund Larsen: Vidnesbyrd om livet med Corona
Jytte Lund Larsen: Vidnesbyrd om livet med Corona

31 digte skildrer tiden fra 11. marts – 11. april 2020. Hvad sker der med vores reaktioner, når der sker brud på både vaner og tænkning? Det drejer sig ikke kun om det enkelte individ og dets familie.
Nej, det drejer sig om hele jordkloden, hvor vi kan se, at hele verden bløder på grund af en pandemi, der startede i Kina. Vi lærer om, hvordan vi skal vaske hænder, holde afstand og hoste i ærmet.
Vi kender ikke denne usynlige virus og ved ikke, hvordan vi skal tackle den. Der opstår nye fællesskaber med musik, hvor vi er ”sammen, men hver for sig”. Grænserne er lukkede og himlen er klarere, for flyene står jo i en eller anden lukket lufthavn. Politisk skal der udvises handlekraft, når der skal vedtages hjælpepakker. Hvorfor bærer vi ikke maske i Danmark, når man gør det andre steder i verden? Vi får et helt nyt ordforråd, og vi taler om, hvordan det var før Corona.
Alligevel går livet videre. Fuglene synger, bøgetræerne springer ud og havet er blåt. Vi finder gamle puslespil og Højskolesangbogen frem. Vi savner frisøren, biblioteket og restauranter, men vi finder alternativer.
Netop i disse dage er det 80 år siden, at krigen brød ud. Fra litteraturen kender vi også fællesskaber fra den tid, hvor der opstod et enestående sammenhold. Vi holder også sammen globalt, når vi skal stå sammen og med fælles styrke nedkæmpe Corona.


Vidnesbyrd om livet med Corona

Bogen er på 40 sider og koster 145,- kr. inkl. moms. Vidnesbyrd om livet med Corona udkommer den 1. maj 2020.
ISBN 978-87-7528-967-9

Ny udgivelse: Søren K. Lauridsen: Ud til Kankin

Søren K. Lauridsen: Ud til Kankin
Søren K. Lauridsen: Ud til Kankin

Skriver huskesedler til øjeblikket
punktnotater om min indre tilstand
og andre petitesser

Hvad med huskesedler til skriften
nødvendigt i min alder
hvor distrætheden tager overhånd

Men pludselig står SKRIFTEN der
den objektive tilstandsrapport –
kompositionen må ordnes senere


Søren K. Lauridsen
Forfatter, rektor emeritus.
Har udgivet fagbøger inden for pædagogik og medier, senest: Historien om den sibiriske nattergal. Essays. Attika. 2016.
Har udgivet 16 skønlitterære bøger, senest: Forestillingen om en stjernehimmel. Digte 2018. Attika.


Ud til Kankin

Bogen er på 60 sider og koster 140,- kr. inkl. moms. Ud til Kankin udkommer den 12. maj 2020.
ISBN 978-87-7528-9990

Nye udgivelser af Torben Olesen og Morten Schwarz Lausten

Torben Olesen: Kaspar Hauser Spejlet
Torben Olesen: Kaspar Hauser Spejlet

Forfatteren spejler sig i historien om Kaspar Hauser, Europas gådefulde hittebarn, og han lader derved læseren spejle sig i samme, og de centrale spørgsmål, som man konfronteres med, formuleres i det første og sidste digt, nemlig ”Hvem er du” og ”Hvad gør du her”. Det er jo ikke første gang i litteraturhistorien, at disse spørgsmål er blevet stillet, men jeg må blankt tilstå, at det er sjældent, at de er behandlet så stilsikkert og så sprogligt elegant som tilfældet er her.

Flemming M. Poulsen

Denne bog udgør tredje og sidste del af en trilogi, hvoraf første bind De døde kongers by tager udgangspunkt i konfrontationen med fortiden og de spørgsmål der rejser sig ved mødet med ungdomsvennen, som forfatteren skiltes fra i Indien i 1970 og ikke har set i mellemtiden. Hvordan begyndte det, hvad fik dem til at blaffe øst på mod fjerne himmelstrøg, hvorfor var der nogle som gik til grunde, og andre som kom hjem igen?
Temaet i andet bind Alt er nyt igen er konfrontationen med dødens realitet; hvordan opleves det fra det ene øjeblik til det andet, at stå ansigt til ansigt med
døden, og hvor går man hen, når man – så at sige – bliver benådet på skafottet?
I dette tredje bind, hvor der tages udgangspunkt i Kaspar Hausers skæbne, er omdrejningspunktet det absurde og begrebet fremmedgørelse. Det absurde
og fremmedgørende opstår i, at den småborgerlige overflade krakelerer, da det viser sig, at der midt i idyllen, i kældermørket, har udspillet sig et tragisk drama, som omgivelserne efterfølgende må forholde sig til; tingene er ikke hvad de ser ud til at være.
I en række billeder gennemspilles dette tema med forfatterens egne oplevelser.
Selvom der er tale om en trilogi, kan hver af bøgerne udmærket læses som et selvstændigt værk.


Kaspar Hauser Spejlet

Bogen er på 52 sider og koster 120,00 kr. inkl. moms. Kaspar Hauser Spejlet udkom den 25. april 2020.
ISBN 978-87-7528-957-8

Morten Schwarz Lausten: OS
Morten Schwarz Lausten: OS

OS – digte om dig og mig og vores kærlighed
OS handler om dig og mig. Og alle de andre omkring os.
Om hengivenhed, symbiose og ekstase. Om kærlighed til den anden.
Og til vennerne. Digtene er lydbilleder. De skaber stemninger, lyse
og mørke, romantiske og surrealistiske, som mørk metal- eller
dunkende technomusik. De enkelte tekster er rytmiske og
billedsproget sanseligt. Det kropslige er centralt i bogen.

Men der er også en fremadskridende fortælling i OS, hvor jeg
bliver til vi, et par, der folder sig ud i lys og ekstase og bliver til os,
i hengivenhed – indtil de, parret, er blevet fremmede for hinanden
og splittes. Fra lys til mørke. Fra sommer til vinter. Fra liv til død.
Som os fra et glødende bål.


OS

Bogen er på 60 sider og koster 100,00 kr. inkl. moms. OS udkommer den 1. maj 2020.
ISBN 978-87-7528-965-2

NY UDGIVELSE: Susan Skovborg Roed: Nøkkerosernes sang

Susan Skovborg Roed: Nøkkerosernes sang
Susan Skovborg Roed: Nøkkerosernes sang

– årstidsvandringer i Botanisk Have, digte og billeder

”Dyndkongens datter blev født i en nøkkerose, hvis rødder er rodfæstet i dyndet. Derfor har hun en dobbelt natur – en smuk og en grim. Lige som indernes lotus forener hun lyset og mørket, livet og døden – kinesernes Yin og Yang, der smelter sammen i Tao”

Nøkkerosernes dam er centrum i denne digtsamling af Susan Skovborg Roed, der har besluttet at gøre sit regnskab op, mens hun vandrer i Botanisk Have i København. Gennem et år – fra januar til advent og jul – følger hun, hvordan de skiftende årstider og livets faser fødes af hinanden. Vi møder vinterens kulde med de første vintergækker, forårets overdådige blomstring med røde rhododendron fra Himalaya, sommerens fylde med de første bær og efterårets kobberrøde farver, der afslutter kredsløbet.
Undervejs er der taoistisk livsfilosofi og græske myter, der knytter sig til de skiftende årstider.


Nøkkerosernes sang

Bogen er på 72 sider og koster 190,00 kr. inkl. moms. Nøkkerosernes sang udkommer den 6. april 2020.
ISBN 978-87-7528-962-8

NY UDGIVELSE: Charlotte Edvardsdatter Hansen: Med farbror i øjenkrogen

Charlotte Edvardsdatter Hansen: Med farbror i øjenkrogen
Charlotte Edvardsdatter Hansen: Med farbror i øjenkrogen
Det var engang i 60’erne og 70’erne. At Charlotte, jeg-fortælleren, fik sin trygge opvækst i gartneriet på Vestfyn. Hun havde to storesøstre og en veninde, masser af frisk luft og både jul og fødselsdag at glæde sig til.

Men Charlotte undrede sig tit. Hvorfor var de ikke en rigtig familie, der spiste kød som alle andre? Hvad var der med ham Martinus – og farbror, som hun skulle holde sig fra? Selvom han boede i huset og hjalp far ude i gartneriet. Farbror var lidt sær, men han havde god tid, så den lille Charlotte ville da gerne i lag med ham. Prøvede at få ham til at lege, kiggede på, når han tissede, inviterede ham med op på sit værelse. Men mor forbød al den slags, hun ville helst have farbror helt ud af huset. Så hun selv fik bedre tid til schæferen og sine cementskulpturer.

Efterhånden hjalp Charlotte lidt til. Både i gartneriet og med at genere farbror. En dag legede mor og pigerne endog med tanken om at slå ham ihjel. Men der skete jo ingenting, og som teenager blev Charlotte mere optaget af sin krop og alt dét, der kunne ske med den.

Få år efter hun var flyttet hjemmefra, døde far, og farbror blev sat på porten. Nu kunne Charlotte endelig få klar besked af mor, troede hun, men så let skulle det ikke gå.

Med farbror i øjenkrogen er et underspillet familiedrama om at lukke af og lukke ude. Når ingen rigtigt ”hører til”, frygter alle at blive udstødt.


Med farbror i øjenkrogen

Bogen er på 156 sider og koster 145,00 kr. inkl. moms. Med farbror i øjenkrogen udkommer den 2. april 2020.
ISBN 978-87-7528-964-4

Ny udgivelse: Mikkel Guldager: Yatzy

Mikkel Guldager: Yatzy
Mikkel Guldager: Yatzy

Er man den som spejlet viser?
Eller er man den person, som andre ser igennem deres øjne?
Hvilke hemmeligheder går du mon og gemmer på?

I bogen Yatzy beskriver fortælleren poetisk, hvordan han fra sin vindueskarm midt på Amager betragter menneskerne fare forbi, imens alt andet stadig går sin gang. Der er tid til detaljer og små tilfældige episoder, som det blotte øje måske ikke altid ser.
Fortælleren mindes herfra et døgn sidste sommer. Her møder han den hjemløse Jon i både virkelighed og drøm. Dette møde skal vise sig at være skelsættende, for også fortælleren gemmer på hemmeligheder, som han ikke havde regnet med skulle se dagens lys.


Yatzy

Bogen er på 90 sider og koster 150,00 kr. inkl. moms. Yatzy udkommer den 7. marts 2020.
ISBN 978-87-7528-959-8

Nye udgivelser af Pia Stausholm Nielsen og Trine Juul

Pia Stausholm Nielsen: Johannes Løgnhals
Pia Stausholm Nielsen: Johannes Løgnhals

Fortællingen JOHANNES LØGNHALS – PÅ GRÅT PAPIR handler om masker, løgn og latin, om umådeholdent klaverspil og om alt det skønne, mennesker er for hinanden.
Bogens fingerede forfatter forestilles at være en lidt ældre mand, der beretter om sit livs kærlighed.


Om JOHANNES LØGNHALS – PÅ GRÅT PAPIR skriver den tidligere forlægger for og leder af Forfatterforlaget ATTIKA, nu konsulent ved det samme forlag, Flemming Madsen Poulsen i sit responsum: ”Det er tale om et sindrigt kinesisk-æske-system, hvor den ene ramme eller æske afsløres efter den anden. […] Og hvad handler det hele så om? Overordnet er der tale om flere temaer, som dog fletter sig ind i hinanden. Det er f.eks. begrebet magt/magtudøvelse og omgivelsernes reaktion på denne, og der er begrebet kleptomani. Der er i høj grad også forholdet mellem mennesker, og her spiller mødet mellem to mennesker en vigtig rolle. Der citeres direkte fra den jødiske eksistentialistiske forfatter og dialogfilosofiens grund-lægger Martin Buber (”Ich und Du” 1923) og indirekte ligger Søren Kierkegaard lige under overfladen.
Det er nærværende og intellektuelt veldrejede præsentationer af store livsspørgsmål, og sproget er overalt yderst veloplagt og sprudlende af overskud. Nogle steder balancerer sproget mellem på den ene side lige-ud-af-landevejen-tale-sprog og på den anden side et finurligt kringlet barokagtigt blomstrende sprog. Og så er der mange steder en god portion humor – også selv om det handler om dybt alvorlige sager”
.


Johannes Løgnhals – på gråt papir

Bogen er på 92 sider og koster 140,00 kr. inkl. moms. Johannes Løgnhals udkommer den 22. november 2019.
ISBN 978-87-7528-954-7


Trine Juul: Jeg ringer til min søster
Trine Juul: Jeg ringer til min søster

I Trine Juuls første digtsamling Nu da det er slut var børnene små, og det trak tænder. Nu er de blevet større, og det trækker stadig tænder – bare på anden måde, der gør mindst lige så ondt, når man i glimt indser, hvor hurtigt det hele er overstået.
Jeg’et i Jeg ringer til min søster kan bedst identificeres som en ca. 42-årig kvinde, der, som alderen indikerer, står midt i livet. Hun står også midt i en forstad, langt fra storbyens vrimmel og mylder. Baresso Coffee og Frederiksberg Have er for længst skiftet ud med træsko og stauder, når tanker om fortid, nutid og fremtid væver sig sammen i et broget mønster af døde hænder og krydderurter. Det lyder måske trist, og det er det også lidt. Men det er forhåbentligt også noget mere.
Kvinden i 40’erne er måske ikke ligefrem et overset motiv … men det er omvendt heller ikke et særligt hyppigt forekommende motiv i nutidig litteratur. Jeg ringer til min søster kan betragtes som et forsøg på at give hende – kvinden i 40’erne – et par ord med på vejen.


Jeg ringer til min søster

Bogen er på 64 sider og koster 140,00 kr. inkl. moms. Jeg ringer til min søster udkommer den 9. december 2019.
ISBN 978-87-7528-950-9

Ny udgivelse: Jytte Lund Larsen: Da spejlet revnede

Jytte Lund Larsen: Da spejlet revnede
Jytte Lund Larsen: Da spejlet revnede

Om få dage fylder Disa 30. Da hun ser sig i spejlet, bliver hun i tvivl om, hvem hun er – en karrierekvinde, der har sat alt ind på at blive læge, eller en kvinde, der er gået glip af at have en fast kæreste?

Det går op for Disa, at hun er nødt til at rejse væk fra de vante omgivelser for at finde sit indre jeg. Efter en tur ad Caminoen rejser hun til Bali, hvor hun møder nye sider af sig selv – og også møder en mand. Men tør hun vælge kærligheden?

Da spejlet revnede er en dybdeborende skildring af identitetskrise og søgen.


Da spejlet revnede

Bogen er på 252 sider og koster 280,00 kr. inkl. moms. Da spejlet revnede udkommer den 1. november 2019.
ISBN 978-87-7528-953-0